top of page

Min Mission

Som en lille enkeltmandsvirksomhed er det mit mål at kunne tilbyde min service og viden til dig.
IPSE.DK er ikke en servicevirksomhed, der udfører service i konkurrence med andre servicevirksomheder.
Det er mit mål at bruge mine erfaringer og kompetencer til at yde uvildig rådgivning og hjælp.

Min historie

Spørg dem jeg har arbejdet for, eller med, gennem årene og de vil beskrive mig som pålidelig og stabil. Andre nøgleord de vil bruge er analytisk, metodisk, altid høflig og i godt humør, med smittende humor. Det er ting jeg tager med mig fra jeg startede som lærling som 16-årig. Min chef sagde, hold din værktøjskasse og bil ren og i orden, vær præsentabel og velsoigneret og tålmodig med kunderne. Gør dit arbejde ordentligt og ryd op efter dig selv. Disse enkle regler er nok hvorfor jeg ofte hører "Jeg er glad for, at det er dig, der kommer i dag" !

Jeg er nysgerrig og kreativ af natur, og det betyder, at jeg kan tænke ud af boksen og finde løsninger, hvilket har hjulpet mig meget gennem årene.

​

I begyndelsen af 2020 havde jeg planlagt at starte et nyt firma kaldet "Tech Service". Jeg planlagde at udføre vedligeholdelse og service på tone - og rysteudstyr til malings industrien. Alt var planlagt ned til mindste detalje og startdatoen var 1. marts 2020, men skæbnen ville at jeg blev syg 3 uger før start. Jeg blev indlagt på hospitalet og fik konstateret kræft. Det var et stort chok for mig og min familie, og det var med stor sorg, at jeg måtte lukke virksomheden, før det for alvor kom i gang. Efter et hårdt og langt sygdomsforløb er jeg begyndt at få min gejst & gå på mod tilbage og ideen til IPSE.DK slog igennem. Jeg tænkte, at jeg ville gribe det lidt anderledes an denne gang og "nøjes" med konsulentarbejde.

Som før nævnt er min hjerne altid fuld af kreative ideer, og når man bliver ramt af en alvorlig sygdom begynder man at sætte pris på livets goder og man begynder også at tænke anderledes.
Da jeg ikke har tænkt mig at starte en "kun service" virksomhed, var jeg nødt til at finde på et andet navn end "Tech Service". Sjovt faktum,
IPSE betyder "sig selv, mig selv, ham selv" på latin. Så jeg tænkte, at jeg ville bruge det som firmanavn, det kunne dække andre "side projekter", som jeg kunne finde på.
Efter at være blevet udskrevet fra hospitalet begyndte jeg at skrive en bog, jeg må indrømme at det på det seneste er næsten gået i stå, håber at komme i gang igen så jeg kan få den udgivet.
Jeg er i øjeblikket ved at skrive og indsamle data for at kunne holde et foredrag om "vente sorg", det var oplagt t nu, hvor familien har oplevet en kritisk sygdom. Det er et stærkt undereksponeret problem i samfundet, og jeg glæder mig til at tage ud på skoler og virksomheder og holde det foredrag.

En anden "side gig" jeg vil lave er CNC fræsning, det bliver mest i plast og træ, jeg vil forsøge at skabe forskellige kreative ting. Jeg ser frem til den tekniske udfordring, det bliver.

Jeg vil holde jer opdateret, når der er nyt om mine projekter.

Side Gigs

bottom of page